Hvad sælger du?

Vi har alle noget til salg, hvad enten vi har vores egen forretning eller tilbyder vores arbejdskraft. I alle tilfælde gælder det om at tænke sig godt om, når man skal beskrive, hvad produktet i bund og grund handler om. Og nej, jeg er ikke igang med at skifte emne for min blog. Det, jeg vil frem til, handler nemlig om at få kommunikeret sit produkt, så det ikke bliver oplevet som et salg, men som en gave eller en god oplevelse. Et meget nærliggende eksempel er det fantastiske Sing Tehus, hvor jeg netop er kommet i arbejde. Her sælger vi ikke bare te, men vi giver gode teoplevelser. Vi gør en dyd ud af at servere teen autentisk efter dets oprindelse og at hjælpe gæsterne med god vejledning. Læg mærke til, at vi heller ikke taler om kunder med gæster. Det handler om en helt anden personlig relation. Og hvad var det nu, du solgte?

Oplevelsens DNA

Uden at blive for naturvidenskabelig, så tør jeg godt at beskrive grundkernen i en oplevelse som et DNA. Et DNA er forskelligt fra person til person - ligesom en oplevelse altid vil være et subjektivt begreb. Jeg mener, at de bedste oplevelser er dem, vi har lyst til at dele med andre. Det er de oplevelser, som vi faktisk slet ikke kan lade være med at fortælle om. Og helst med stor indlevelse, undren eller begejstring. Kort sagt noget der gør indtryk(!) - og får vores tanker koncentreret om oplevelsen alene i mere end et øjeblik. Hvordan DNA'et for en god oplevelse ser ud må derfor afhænge af målgruppen. Det kan dog være ganske svært at definere en målgruppe og i det hele taget styre, hvorvidt en oplevelse opleves, og nogle gange kan det synes som mere held end forstand, når det lykkes. Men et er sikkert, og det er, at man bør gøre sig nøje overvejelser omkring MÅLGRUPPE, FORMÅL og MEDIE. Det er nemlig kombinationen af de tre elementer, der afgør, hvilken EFFEKT oplevelsen har.

Vækst via kultur

Jeg har tidligere skrevet om undersøgelsen Vækst via oplevelser 2011, som påviser, at integrationen af de kreative fag i andre brancher giver positive tal på bundlinjen. Og nu lyder det fra Norge, at investeringer i kulturen har givet ret så fine afkast på de offentlige budgetter. Derfor har Norges kulturminister Anniken Huitfeldt rådet vores kære Uffe Elbæk til at kaste flere penge efter kulturen. Det har ikke engang noget med de norske oliemilliarder at gøre. Det betyder ikke mindre end, at den kulturelle vækst er gået hen og oversteget den øvrige vækst med ca. 20% - hvilket kan overføres til Danmark med, at den kulturelle sektor er otte gange mere værd end landbruget. Meget tankevækkende. Og meget fantastisk.

Traditioner og ritualer

Med jul og nytår veloverstået vil jeg kaste et par refleksioner over vigtigheden af disse tilbagevendende ritualer. For det vil jeg våge at påstå de er; vigtige - også selvom nogen blankt melder fra og drager øst på eller andet utraditionelt. Det, som stadig gør julen vigtig for dem, der vælger traditionerne fra, er simpelthen det faktum, at de vælger fra - de tager stilling og aktivt gør noget andet end de ellers har gjort. Det vil sige, at de stadig gør noget. I modsætning til eksempelvis mit eget forhold til Mortens aften, som er ikke-eksisterende. Den er aldrig blevet afholdt eller ikke-afholdt. Denne aften er som alle andre aftener.
For mig at se handler julen (under glimmeroverfladen), hverken om nisser eller krybbespil. Hedensk betragtet handler juletid og nytår om at afslutte det forgangne år. En slags kalenderårets weekend. Som med mange andre traditioner følger der en række ritualer med afviklingen. Det er i virkeligheden ritualerne, der er en traditions byggesten. Og det er her vi har mulighed for at justere, så en tradition kan blive mere eller mindre personlig. At følge de overordnede linjer for en tradition er med til at give os en fællesskabsfølelse, som for mig at se er med til at gøre os til hele mennesker, og det er derfor, at blandt andet julen er så vigtigt for os. Hvad enten vi holder den traditionelt eller ej.

Mere koncept end kunst

- det er min uforbeholdne mening om Hr. Hornsleth. Det er ikke for at være nedladende eller nødvendigvis bare kritisk. Men provokationen gør ikke en kunstner alene. Og jo Hornsleth er da også samfundskritisk, men det behøver man jo heller ikke være kunstner for at være. Jeg synes i princippet, det er fint, han tager stilling og proklamerer sine holdninger lidt ekstremt, men det han producerer som kunst, er for mig at se mere et koncept. Som når han i sit sidste nye tiltag lancerer "gør det selv Hornsleth". Forstå mig ret. Jeg mener ikke at kunst bør være elitær, tvært imod faktisk. Jeg er også stor fan af den interaktionistiske kunst, hvor man taler om en deltager istedet for en beskuer, som Bourriaud og Eliasson. Så når jeg mener Hornsleth er mere koncept end kunst, så bunder det i, at hans produktioner hele tiden er de samme. Nye idéer, men ingen udvikling. Kernen er den samme - altså konceptet. Eller sagt på en mere ublu facon; gammel vin på nye flasker.

et kulturhus

Jeg har en drøm om at starte et kulturhus her i Viby. Rammerne er en gammel mejeribygning, som bare står tom og forfalder. Det er ikke bare en drøm af den slags, som får lov til at forblive som et fantasiland, man kan fortabe sig i, når dagligdagen strammer. Det er en helt realistisk drøm, som med den rette indsats og rigelig af engagement er realiserbar. Jeg tror på det og i denne uge kom jeg et skridt nærmere. Jeg fik nemlig besøg af en journalist fra Dagbladet Roskilde, hvilket resulterede i en fin artikel, som forhåbentlig betyder, at jeg inden længe har fået kontakt til nogle andre lokale, der vil være med til at opstarte en forening.

Det virkede på mig...

Jeg blev i hvert fald nysgerrig nok til at klikke mig ind på Have Kommunikations kulturportal. Ja okay, nu kom jeg til at afsløre pointen med videoen, men mest fordi jeg gerne vil kaste et positivt lys på de fine meningsartikler, som portalen også indeholder.